Når kriser og sorg rammer
Det sker for de fleste af os, at vi på et eller flere tidspunkter i livet finder os selv i en vanskelig situation, der føles umulig at overskue og tackle, og dette kan føre til et kriseforløb. Kriser og sorg kan opstå i forbindelse med sygdomsforløb eller det at miste én, man har kær. Det kan også være at gå igennem en skilsmisse, at miste sit job eller sin virksomhed og at lide økonomiske tab. Endvidere kan en krise også være på et større samfundsmæssigt plan: Siden COVID-19 gjorde sit indtog i samfundet i foråret 2020, har vi sammen og hver især været udsat for forandringer, udfordringer og tab.
Sådanne akutte, uventede og uvelkomne sorger og forhindringer markerer et afgørende punkt, der kan forstyrre og forandre vores liv. Når en krise indtræffer, trues vores livsførelse, og der stilles store krav til ændring af adfærdsmønstre, vaner og tankegange. Eksempelvis kan både en skilsmisse, en fyring såvel som en global pandemi føles frihedsfrarøvende og sætte omfattende begrænsninger for vores trivsel – både økonomisk, socialt og på et psykisk plan.
På denne måde kan en krise anses som en trussel mod vores aktuelle livssituation. Tidligere erfaringer og strategier, metoder og mønstre for reaktioner og problemløsning slår ikke til. I stedet kræver situationen udvikling, omstilling og hårdt arbejde. For at nå til det punkt, hvor man forstår og psykisk er i stand til at beherske krisens realiteter, gennemgås en forandringsproces.
Udvikling gennem fire faser
At koble ordet “krise” op på ord som omstilling og forandringsproces kaster lys over begrebets dualitet. For mens “krise” i daglig tale er et negativt ladet ord, rummer kriser også muligheder for udvikling og læring. Der er lys i mørket, også selvom kriser altid er kendetegnet ved, at sorg er en naturlig bestanddel af situationen. At gennemleve kriser og sorg kræver omstilling og forandring, og det tager tid. I denne proces opnås ny erfaring og nye redskaber, der kan give mere klarhed, bedre forståelse og en forøget psykisk styrke. For at nå til dette punkt gennemleves fire faser af både sorg og kriser:
- Chokfasen
- Den reaktive fase/Reaktionsfasen
- Reparationsfasen/Bearbejdningsfasen
- Nyorienteringsfasen
Chokfasen
Den første fase kan vare alt fra et øjeblik til flere døgn. Fasen er kendetegnet ved en følelsesmæssig reaktion, der ofte afviger fra den kriseramtes normale reaktionsmønster. I et forsøg på at holde den nye realitet på afstand kan man opleve, at fornuften svigter, og at man mister evnen til at bearbejde indtryk og gøre mening af situationen. Dette kan vise sig i udadreagerende adfærd i form af usammenhængende, voldsomme eller atypiske fysiske og verbale udbrud, der efterfølgende kan være svære for personen selv at huske og forklare. Modsat kan chokket også virke paralyserende og forårsage følelsestomhed eller en behersket facade, hvor kaoset raser under overfladen.
Den reaktive fase/Reaktionsfasen
Når virkeligheden går op for den kriseramte, forårsager det stærke følelser og reaktioner. Oftest gennemleves traumet på ny. I en vekslen mellem forvirring, erkendelse og benægtelse rammer krisens fulde smerte og sorg. Dette kan udløse forskellige forsvarsmekanismer, der er ubevidste psykiske reaktionsmønstre. Disse søger eksempelvis at tage afstand til, undertrykke, fortrænge og fornægte situationen. I løbet af denne fase, der kan vare fra et par uger og op til flere måneder, er den ramte præget af mentale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udsving og udbrud. Hyppige følelser kan svinge fra skam- og skyldfølelse, til håbløshed og fortvivlelse og til angst og vrede.
Reparationsfasen/Bearbejdningsfasen
Den kriseramte begynder efter et par måneder at kunne få krisen på afstand og gradvist acceptere, at situationen er hændt. Sorg og tab skal fortsat bearbejdes, og det er vigtigt, at dette gøres på en sund måde. Hvis usunde og kaotiske reaktioner og forsvarsmekanismer ikke behandles, er der risiko for fortsættelse af og tilbagefald til reaktive adfærdsforstyrrelser.
Med en sund og succesfuld bearbejdningsproces aftager de voldsomme udsving. Den ramte evner i højere grad at fokusere på hverdagens gøremål og vende sig til en fremtid på de nye livsvilkår. Denne fase varer mellem seks måneder og ét år, og undervejs vil et sundt forløb medføre fornyet styrke og livsglæde.
Nyorienteringsfasen
Efter et års tid har den ramte gennemlevet krisens faser. Under forudsætning af, at man har arbejdet sig igennem processen og bearbejdet følelser som erkendelse, accept, vrede o.lign., kan selve krisen anses som en del af fortiden. Sorgen og tabet bliver en del af den nye virkelighed. Intet er fortrængt, men der er igen rum til at fokusere opmærksomhed på fremtiden og på nye relationer og interesser. Der indtræffer en ny hverdag, hvor krisens medførte tab, begrænsninger og muligheder accepteres og bliver til nye livserfaringer og forøget styrke og modstandsdygtighed til fremtiden.
Tiden arbejder med os
Vi har det seneste år levet ud fra mantraet “samfundssind”, og det har medført, at vi har måtte være nytænkende på mange områder. Vi er efterhånden et sted mellem bearbejdningsfasen og nyorienteringsfasen, hvor der fokuseres på at tilpasse sig til den nye virkelighed. Nye former for virksomheder, menneskelig kontakt og samhørighed er blomstret op. Corona har sat store krav til os, og vi har måtte være kreative og tænke ud af boksen for at finde en ny rytme, holde hjulene kørende og genfinde glæden i den nye hverdag.
Det samme gør sig gældende, når vi arbejder os igennem livets øvrige sorger og kriser. Det tager tid og kræver omstilling at komme sig oven på et brud med sin partner, sin arbejdsgiver, sit økonomiske grundlag og sine forhåbninger for fremtiden. Vi sørger over tabet af vores gamle vaner og livsformer, men der skabes også plads til at se mulighederne i den nye situation. Der opleves en voksende klarhed, accept og forståelse for situationen og nødvendigheden af vores omstillingsparathed. Mange mærker en fornyet og forøget styrke, og der opnås et større indblik i, hvad der virkelig betyder noget i livet.
Selvcoaching
Få øjnene op for nye indsigter og perspektiver ved at reflektere over hvilke forhåbninger, muligheder og positive forandringer en svær situation har medført for dig.
Du kan bruge nedenstående spørgsmål som inspiration:
- Hvordan er mit reaktionsmønster, når jeg møder sorg, forhindringer og udfordringer?
- Hvordan kan jeg genkende min egen udvikling og proces i de fire faser?
- Hvilke forsvarsmekanismer mobiliseres hos mig?
- Hvordan har en sorg/krise været årsag til, at jeg har grebet noget an på en ny måde?
- Når jeg ser tilbage på tiden før krisen, hvordan står jeg så stærkere i dag?
- Hvilke nye muligheder, erkendelser og indsigter har jeg fået?
- Hvad har jeg lært om mig selv i processen?
- Hvad vil jeg gerne tage med mig fra oplevelsen og bygge videre på?
“Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns” – Søren Kierkegaard
