Lær at tro på dig selv

Som ung er der mange ting at forholde sig til i hverdagen. Dit liv, dine omgivelser og verden generelt er i konstant forandring, og der kan være meget at tage stilling til. Derfor præges livet som ung oftest af mange indtryk, følelser og tanker.

Måske du kan genkende dig selv i noget af det følgende:

  • Du tænker over spørgsmål som “Hvem er jeg?” og “Hvem vil jeg gerne være som person?”.
  • Du overvejer tankestrømme, vaner og adfærdsmønstre, som du gerne vil ændre eller ønsker at implementere i dit liv.
  • Du er i tvivl om, hvad du brænder for og gerne vil lave i forbindelse med skole uddannelse og beskæftigelse – eller måske du ved dette, men har svært ved at gribe til handling?

Med ungecoaching får du hjælp til at finde fodfæste i dine tanker, spørgsmål og muligheder. Du får hjælp og sparring til at finde frem til dét, der kan give dig mere glæde og ro i hverdagen.

”Vær altid den bedste version af dig selv i stedet for den næstbedste version af en anden”- Judy Garland

Ungecoaching: Styrk selvværdet og selvtilliden

Mange unge oplever en følelse af ikke at være god nok. At sammenligne sig selv med andre og at føle, at man skal leve op til bestemte krav og idealer, kan have en negativ indvirkning på selvværdet og selvtilliden. Måske du føler et pres fra dine omgivelser, eller endda fra dig selv? Måske har du en facade oppe over for andre og holder tilbage med, hvem du virkelig er, fordi du er usikker på dig selv og føler dig alene, anderledes eller misforstået? Ideen om, at du skal være, tænke og leve på en bestemt måde kan spænde ben for din glæde, handlekraft og selvaccept.

Med ungecoaching får du hjælp og redskaber til at lære dig selv bedre at kende. Sammen finder vi frem til, hvem du er, hvad du står for, og hvad der er dine drømme og mål for fremtiden. Du vil få indsigt i dig selv, dine værdier og de ting, der er gode for dig. De nye indsigter vil styrke din selvtillid, dit selvværd og din tro på, at du er god nok.

Med støtte og konkrete handlingsværktøjer vil du blive bedre i stand til at udleve dit potentiale. I coachingen hjælper jeg dig til at forfølge dine behov, drømme, mål og ønsker, og du vil mærke mere livsglæde i din hverdag.
Har du villighed og mod på at udfordre dig selv til at være det, du ønsker? Så er coaching muligheden for at gøre en forskel for dig selv og skabe de forandringer, du drømmer om at se og mærke.

Ungecoaching - personlig coaching - selvtillid - selvværd

Mulige fokusområder

  • At arbejde med din indre kritiker
  • At blive bevidst om dine tanker, følelser og adfærd
  • At bryde usunde mønstre, roller og vaner
  • At kende dine grænser og lære at sætte dem
  • At forstå din frygt og se de positive intentioner, den rummer
  • At blive klar over og forstå dine behov, værdier og hvem du er
  • At finde ud af, hvad der gør dig glad
  • At lægge bekymringerne på hylden og tage lidt lettere på livet
  • At gøre din hverdag mere positiv og fyldt med energi, overskud og glæde
  • At opbygge sunde relationer til venner, familie m.m.
  • At bruge dine ønsker til at sætte mål – og nå dem
  • At få selvværd nok til at udfordre dig selv og dit mod
Coaching tager udgangspunkt i det, som du har behov for at arbejde med. Du vil få en værktøjskasse, der gør dig klar til at skabe og leve det liv, du virkelig ønsker dig. SMS, ring eller send en mail, så kan vi tage en uforpligtende snak om, hvad vi sammen kan gøre for DIG.

Det er vigtigt, at du ved, at du ikke er alene. De følelser, tanker og udfordringer, du går med, deler du med rigtig mange mennesker. Du finder på siden inspiration en masse forskellige artikler, der handler om nogle af de emner, som rigtig mange tænker på, bekymrer sig om og arbejder med, fx via coaching. Du kan fx læse om ensomhed, hvordan man bryder den og hvor mange, der faktisk går med denne følelse – især unge mennesker. Du kan også læse om, hvordan dine overbevisinger og værdier faktisk kan begrænse dig, men heldigivs også hvordan arbejdet med dem kan støtte din udvikling.

Lad mig hjælpe dig godt på vej.

Send en e-mail, ring eller sms.

Kærlig hilsen Naima H. Kirkefeldt

30 13 39 39

8 + 7 =

Adresse

Nørregade 20
4600 Køge

Email

coachyou@coachyou.dk

Modtag denne e-bog
& inspiration til
personlig vækst

 

Tilmeld nyhedsbrevet og modtag 
– Min E-bog "RO PÅ Nervesystemet"
– Inspiration og
– Andet spændende fra min verden!

Tak for din tilmelding... kig i din indbakke!