Investér i forholdet med parcoaching

Parcoaching er en mulighed for dig eller jer til at sætte parforholdet på dagsordenen. Uanset om du kommer alene, eller om I kommer som par, er fokus på at afdække behov, ønsker, udfordringer og styrker i parforholdet. Med coaching skabes der klarhed og opnås nye indsigter, og der gives konkrete handlingsværktøjer til at skabe positiv forandring og udvikling. Derfor er parcoaching også både for dig, der ønsker individuel coaching for selv at få større indsigt i dit parforhold, samt til jer som par, der har lyst til sammen at styrke jeres forhold.

Et langvarigt og velfungerende parforhold, der skaber glæde, energi og værdi for begge parter, bygger på dedikation og forståelse. Relationer mellem mennesker – og især tætte og intime parforhold – styrkes af, at der gives plads til hinanden, at der accepteres hinandens forskelligheder og at der indgås kompromiser i det fælles liv. Det er i mange tilfælde lettere sagt end gjort, og de fleste parforhold oplever udfordringer, misforståelser og konflikter netop grundet forskelligheder, manglende forståelse for hinanden og ikke mindst manglende kommunikation og dialog. 

Coaching er muligheden for at investere i parforholdet og skabe nye indsigter i både sig selv, sin partner og samspillet i forholdet. Med nye indsigter opnås bedre forståelse for, hvordan ligheder, forskelligheder og adfærdsmønstre kommer til udtryk og har indflydelse på parforholdet. Øget indsigt og forståelse gør jer stærkere – både sammen og hver for sig. Det styrker jeres evne til at overkomme udfordringer og udvikle jer sammen.

“Kærlighed er at stå sammen på de gode dage og endnu tættere på de svære dage”

Parcoaching - Invester i dit parforhold

Parcoaching i praksis

Parcoaching er både for parret, der har brug for hjælp, sparring og indsigter til at bearbejde problematikker og svære følelser. Det er samtidig også for parret, der vil investere i at udvikle og styrke forholdets relation og lære hinanden endnu bedre at kende.
Coachingen vil tage udgangspunkt i dit/jeres parforhold, og i fællesskab ser vi på jeres behov, drømme og ønsker samt afdækker, hvad der er jeres udfordringer og styrker.
I denne forbindelse har vi fokus på jeres værdier og overbevisninger, både de fælles og de modstridende. For at arbejde med at designe jeres adfærd efter jeres behov fokuserer jeg blandt andet på tre nøgleområder: Tilknytningsmønstre, talentprofil og kærlighedssprog. Du kan læse mere om disse redskaber nedenfor.

BOOST YOUR LOVE APP

Denne selvcoaching app er et let og brugervenligt redskab til personlig og relationel udvikling, som er designet til at skabe flow i kærlighedslivet. Redskaberne i appen er baseret på evidens og best practice inden for adfærdsdesign og coaching, og anvender metoder som forståelse, dialog, målsætning, engagement og løsningsfokus.

Fantastiske Nyheder!

Jeg er utroligt begejstret for at præsentere vores nyeste banebrydende initiativ – Boost Your Love App!

Denne selvcoaching app er meget mere end bare en app. Den er en værdifuld ledsager til alle par, der ønsker at styrke deres forhold og forbinde på et dybere niveau.

Prøv gratis i 14 dage

Tilknytningsmønstre

Hvordan du i dit voksenliv møder verden og indgår i relationer med andre mennesker er under stærk indflydelse af din barndoms tilknytningsmønster. Ubevidst forholder vi os til andre mennesker ud fra, hvordan de primære voksne har responderet på os under vores barndom og opvækst. Dette kommer til udtryk i fire forskellige tilknytningsmønstre, der overordnet defineres som enten tryg tilknytning eller utryg tilknytning. Imens 60 procent af befolkningen har oplevet et trygt tilknytningsmønster, fordeler de resterende 40 procent sig i de tre utrygge grupper med enten ambivalent tilknytning, undgående/undvigende tilknytning og desorganiseret/dysfunktionel tilknytning.

Hvis du eller din partner har et utrygt tilknytningsmønster, kan det have stor indflydelse på jeres parforhold. Behov for ekstra plads og selvstændighed – eller lige modsat ekstra nærhed og samhørighed – kan være udfordrende at forstå og imødekomme. Heldigvis kan vi arbejde med at lægge det afvisende, ængstelige eller mistroiske mønster på hylden og tillære et trygt tilknytningsmønster.

Talentprofil*

Hos CoachYou benyttes det unikke udviklings- og kommunikationsværktøj Play Your Talent som omdrejningspunkt til at afdække personlige styrker, udfordringer og motivationsfaktorer. Den interaktive app giver et værdifuldt overblik over din talentprofil og indblik i dig som person. Ved at afdække din talentprofil bliver du både klogere på dig selv og på dine adfærdsmønstre, drivkræfter og udfordringer. Vi ser både på, hvad der dræner dig, og hvad der giver dig energi i samspillet med din partner. Med et større kendskab til din talentprofil kan jeg hjælpe dig med bedre at forstå, udvikle og styrke dit parforhold.

Parcoaching - Talentprofil via Play Your Talent - Talentudvikling

Mulighederne for at skabe positive forandringer og lære hinanden og jeres relation bedre at kende bliver endnu større med en talentprofil for begge parter i forholdet. Ved at få udarbejdet en talentprofil hver især kan vi arbejde med jeres styrker, udfordringer og energier over for hinanden. Dette giver et unikt indblik i dynamikken i jeres forhold og i mulighederne for at bygge bro for at skabe et kærligere og stærkere samspil.

* For at udarbejde en talentprofil skal der tilkøbes adgang til testværktøjet Play Your Talent. Vælg de separate pakkeløsninger for enten en enkeltperson eller for par i bookingen.

Kærlighedssprog

Mennesker har behov for at føle kærlighed til sig selv, for og fra andre. Kærlighedssprog handler om den måde, vi viser vores kærlighed på. Den måde, vi udtrykker vores kærlighed på over for andre mennesker, tilkendegiver vores primære kærlighedssprog. Det beskriver både, hvordan vi selv udtrykker kærlighed, samt på hvilken måde vi foretrækker at modtage kærlighed fra andre.

Der findes overordnet fem forskellige kærlighedssprog (ifølge Gary Chapmann), som vi alle rummer, men udtrykker i forskellige omfang:

  • Anerkendende ord
  • Tid og nærvær
  • Gaver
  • Tjenester
  • Fysisk berøring

Hos CoachYou har jeg tilføjet et sjette kærlighedssprog, grine sammen, som omhandler letheden og den styrkede forbindelse i vores samhørighed, når vi ler og griner sammen med vores partner.

  • Grine sammen

Udfordringer og frustrationer i parforhold kan opstå, når vores primære kærlighedssprog ikke bliver mødt, delt eller udtrykt hyppigt nok af vores partner.

Derfor kigger jeg med parcoaching ind i tre retninger:

  • Hvordan man selv forstår og udtrykker sit eget kærlighedssprog
  • Hvordan man forstår og udtrykker sin partners kærlighedssprog
  • Hvordan man mener, at ens partner forstår og udtrykker ens eget kærlighedssprog

Med større indsigt i ens egen evne til at forstå og udtrykke både sit eget og sin partners primære kærlighedssprog kan vi blive bedre til at forstå hinanden, undgå konflikter og misforståelser samt imødekomme hinandens behov.

Interesseret i at lære mere og måske komme i gang med et par coachingøvelser? Under siden Inspiration ligger et bredt udvalg af artikler, der giver både god viden, inspiration og værktøjer inden for nogle af de emner, som mange tænker over, beskæftiger sig med og arbejder med i coaching. Lær fx mere om de fire tilknytningsmønstre og bliv klogere på dit eget mønster. Du kan også læse om kærlighed og dens mange former og få større indsigt i dig selv og dit parforhold ved at stille dig selv de listede reflektionsspørgsmål.

Lad mig hjælpe dig godt på vej.

Send en e-mail, ring eller sms.

Kærlig hilsen Naima H. Kirkefeldt

30 13 39 39

5 + 8 =

Adresse

4600 Køge

Email

coachyou@coachyou.dk

Modtag denne e-bog
& inspiration til
personlig vækst

 

Tilmeld nyhedsbrevet og modtag 
– Min E-bog "RO PÅ Nervesystemet"
– Inspiration og
– Andet spændende fra min verden!

Tak for din tilmelding... kig i din indbakke!